TEKST 4

Yoruba-folket udgør mellem 15 og 20 millioner mennesker i det sydvestlige Nigeria og naborepublikken Benin. Deres oprindelse kan fastsættes til det niende århundrede før vor tidsregning. Yoruba-kulturen har fra begyndelsen været karakteriseret ved en urban livsform og et politisk system baseret på hellige regler. Mellem det trettende og det femtende århundrede, havde Yoruba-byen Ile-Ifes politisk-kulturelle position udviklet sig til et højdepunkt hvor ekstraordinær kunstnerisk håndeværksmæssig kunnen og fantasi skabte de berømte Ife bronze- og terracotta-skulpturer, og der var andre Yoruba-kunstcentre i det nordøstlige Esie og i det sydøstlige Owo. Omkring det syttende århundrede opstod Oyo, en by i det nordlige af Yorubas centrale region, som en afgørende politisk magt der over det næste århundrede etablerede sig som et imperiums centrum.

 

Ifa-spådomskunst - der, som tidligere anført, sandsynligvis er det af spådomssystemerne syd for Sahara, som er bedst kendt  uden for kontinentet  - bliver i vid udstrækning praktiseret hos Yoruba-folket. I modsætning til spådomskunst i det centrale Afrika, som har professionelle åndelige medier, tror Ifa-spådomskunst ikke på, at en person har et orakels kræfter, men mere på et tegnsystem som skal fortolkes af en spåmand, som er Ifa-præst (baba-lawo betyder helt bogstaveligt "hemmelighedernes fader"). Ikke desto mindre er de emner som en  babalawo forsøger at sætte form på de samme som de man finde hos Luba, Yaka, og andre af det centrale Afrikas spåmænd.

 

Kosmologien og ase
Yoruba-folket begrebsliggør universet ved hjælp af billedet af de to halvdele af en lukket kalabas. Disse repræsenterer de levende væsners virkelighed (aye) indbefattende alle mennesker, dyr, planter, de åndelige magters virkelighed (orun), som inkluderer de 401 guddomme (orixsaer) og forfædre (ara orun, som betyder "de levende døde"), men der er ikke nogen metafysisk begreb om det hinsidige, som i græsk filosofi eller kristen teologi. Man henviser til guden Olodumare, som er uden helligdom, præsteskab eller tilbedere og dog opfattet som "højguden".

 

Det kunne se ud som om Olodumare er et udtryk for universets enhed og integritet, på trods af al dets variation og eksistensen af ondskabsfulde kræfter.

På dette område er Yoruba-kosmologien magen til den hos andre folk i central-afrika, selvom den er opbygget ret anderledes. Yoruba-universitet består af adskillige magter som lægger forhindringer i vejen for individet. Det er ikke alene ens familie, by og region, såvel som fremmede, som man må forhandle med - det er også ikke synlige-synlige magter, som forfædre, guder, naturånder, og også dødsmagter, sygdom, og hekseri (ajoguns (ondskabsfulde kræfters) arbejde).

Yoruba-folket benytter ordet ase for de indre "magter" som gør en person eller ting til det han/den er- de komponenter i en persons eller tings natur, som repræsenterer hans eller dens iboende autoritet, og som stammer fra hans, hendes eller dets karakter, position eller funktion. Kvinden har sin ase, og manden har sin. Hver orisa has sin ase, and det har også forfædrene. Regenter (oba) har deres ase, og det samme har præster. Dyr, skove, floder, regn, lyn har alle ase. For i Yoruba-universet er ase grundlaget for al væren, livskraften, det der garanterer enhver form for eksistens.

 

Odu-samlingen
Det essentielle spørgsmål for ethvert individ drejer sig om, at gøre sin vej gennem livet så rig som mulig, idet man trække på gudernes, forfædrenes, forældrenes ase og naturen med henblik på at realisere den personlige skæbne (ori-inu), som man valgte før man kom til verden (aye), fuldt ud. Midlerne hertil er Ifa-spådomme, som bygger på fortolkning af nogle tegn kaldet  odu-Ifa. Disse er knyttet til Odu-Ifa, et umådeligt stort kompleks af oral litteratur - prosa og lyrik - indeholdende Yoruba-folkets visdom.

Der er seksten overordnede Odu, som hver især er identificeret ved tegn og navn og bestående af seksten underordnede Odu, som hver især er identificeret ved tegn og navn, således at der i alt er 256 Odu. Der er også 256 odu-tegn, som hver især er knyttet til en af de 256 Odu-underafdelinger og dens ganske særlige historie om gudernes, menneskenes og dyrenes liv. Underafdelingerne er placeret i forhold til deres vigtighed, en placering som siges at være sat af den rækkefølge

Oduerne - som kom fra Orun og betragtes som guddommelige - blev sendt ned til verden og udbredt blandt mennesker.

 

Invielse til babalawo 
Wande Abimbola, den anden højst placerede Ifa-præst i Ile-Ife og tidligere vicerektor ved Ife-Universitetet, har detaljeret beskrevet hvordan Ifa-præster uddannes og om Odu-Ifa.

 

Et ungt menneske som udviser intellektuel indlevelsesevne på et tidligt tidspunkt vil være regnet for en mulighed med hensyn til uddannelsen til babalawo, især hvis en spådom under Imori-riten ("at kende hovedet [ori]"-riten), udført da han var et lille barn, dengang afslørede at han var et "Ifa-barn".

Den unge vil så bo med en lokal Ifa-præst, idet han lærer den rituelle procedure, memorerer afsnit fra Odu-Ifa, iagttager spådomsseancer, lige som han skal udføre de daglige pligter i præstens husholdning. Måske tilbringer han adskillige år sammen med sin læremester.

Når han så bliver voksen, vil han, for at forfine sin viden og kunnen, udsøge sig babalawoer andre steder, hvor han kan få yderligere instruktion, og over adskillige år flytte fra en lærer til den næste, alt imens han begynder at "kaste Ifa".

 

Den selvvalgte skæbne og spådomssessionen
Ifølge Ifa-præster ved Orunmila, en gud som præsenteres i forbindelse med skabelsen, hvilken skæbne hvert enkelt individ har valgt før fødslen, og denne gud gav derfor seksten hellige palmenødder (ikin Ifa) til sine børn på jorden, så de kunne kommunikere med ham.

Man tror også, at Orunmilas kone, orisa-guden Odu, gav ham "Odu hemmeligheder" - kraften til at vejlede de som søger hans visdom.

 

En spådomssession begynder med at præsten påkalder Orunmila og de forfædre som var babalawoer til at bevidne procedurerne. Så ryster han seksten palmenødder i sin hule hånd og forsøger, mens han holder ikin i sin venstre hånd, at gribe dem alle med den højre hånd. Hvis han stadig har en palmenød i sin venstre hånd, laver han med fingrene to vertikale tegn i iyerosun-strøelsen på spåmandens bakke (opon Ifa); hvis to palmenødder bliver tilbage, laver han et vertikalt tegn. Når der er gennemført otte succesfulde kast, vil der være to rækker af fire vertikale tegn, som danner en figur, der symboliserer et af de 256 mulige odu-tegn.

En hurtigere måde at kaste Ifa på er mulig, hvis man benytter en spådomskæde (opele Ifa). Den består af otte frøkapsler eller små tallerkner af kobberlegering med konkave/konvekse overflader bundet sammen af en metalkæde eller perlekæder. Spåmandens holder midt på kæden og kaster kæden, så den lander på det klæde der er lagt foran ham, på en måde, som afslører odu-tegnet.

 

Mens de venter på  at Orunmilas svarer med et odu-tegn, er alle de tilstedeværende intenst optaget af den metodiske, rytmiske rituelle måde, hvorpå der kastes Ifa og på de udskårne figurer  - for eksempel en knælende kvinde med et fad, en ridder omgivet af sine ledsagere, og kampen mellem den sammenslyngede slange og fugl - som pryder spåmandens stok (iroke Ifa), fadet (agere Ifa) som indeholder palmenødderne, og kanten af opon Ifa.

 

Efter at odu-tegnet er dannet på spå-bakken, lytter den ydmygt bedende, som har hvisket sine anliggender og spørgsmål til ikin Ifa, på at præsten messer vers fra de af Odu-samlingens underafdelinger, som er antydet med odu-tegnet. I disse vers, hører han/hun om andre, som lider under tilsvarende problemer, nogen har måske endda større problemer end de, som bragt ham/hende til Ifa, og om den glæde, de følte efter at have udført det offer, som Ifa pålagde dem at udføre.  

 

Han fik pålagt at bringe offer
i form af en irana-høne.
Han gjorde som pålagt
og han døde ikke.
Han dansede,
han jublede,
han priste sine Ifa-præster,
mens hans Ifa-præst priste Ifa.
Da han åbnede sin mund en smule,
trængte Ifa-sangen ind,
Da han strakte sine ben,
bevægede dansen dem.

 

Den ydmygt bedende spørger måske præsten om Oduens betydning, måske med især et bestemt verse-sæt, idet han indrømmer eller ikke indrømmer, hvilket problem der har fået ham til at søge råd hos Ifa. Ifa-versene udgør en kontekst hvor igennem man kan tænke over sin situation ved hjælp af værdibegreber, som har formet Yorubaernes selvforståelse, og de anbefaler hvilke ofringer, som den ydmygt bedende må udføre, og til hvilke magter.

Den ydmygt bedende forlader spådomsakten med den overbevisning at ville handle effektivt med henblik på at forbedre sig. 

 

Ifa-spådomme skaber viden, men viden uden effektiv handlen er til ringe nytte.

Derfor kræver enhver spådomsrite et passende offer, sommetider en enkelt madgave, ved andre ritualer slagtningen af et dyr.

Bestemt af den ydmygt bedendes behov og vilkår kan offeret være til en gud (orisa) eller til den personlige skæbne (ori inu), eller til en forfader eller en ond ånd, ud fra en erkendelse af tilværelsens magter, og som et middel til at bede dem om at give eller holde tilbage.

Til sidst skal der også bringes et offer til orisa Esu (også kaldet Elegba),

Ritualerne overbringer gudernes og andre ånders meddelelser til menneskeheden, der bringer deres ofrer til åndernes verden.

Esus ase gør livet til noget helt og meningsfuldt. 

 

 

NOTER:                                                                                                                    ØVELSER:

 

401 orisa:
Vendingen "401 orisa" er en måde for Yoruba-folket at udtrykke

"mange," "en overflod," "en rigelighed" af guder (orisas). Det svarer